Category Archive Artikler

ByBæresele.dk

Inspiration til indretning af børneværelset – 7 gode ideer

Soveværelset er både, hvor vi får vores søvn, og hvor vi generelt slapper af, når vi har fri. For både voksne og børn er det derfor vigtigt, at soveværelset er et sted, hvor vi har lyst til være. 
Står du overfor en indretning af børneværelset? Og har du svært ved at finde ud af, hvordan du bedst kaster dig over opgaven? Vi giver dig syv råd, som kan hjælpe dig godt på vej. 

Skab et tema 

Børn er nysgerrige og videbegærlige væsner. Ingen fascination kan matche den, vi i løbet af barndommen føler for dukker, biler, rumskibe eller de mange andre ting, som vi lærer om i vores hverdag. 
Når du begynder at overveje indretningen af børneværelset, kan det derfor være en god idé, at du inkorporerer et tema. Tal med dit barn om, hvad han eller hun godt kunne tænke sig af tapet og sengetøj. Eller overrask barnet ved at indrette på en måde, som du allerede ved vil vække begejstring. 

Brug farver 

I barndommen har fantasien frit løb. De fleste børn elsker at suge til sig af både indtryk og inspiration, og derfor er de hyggeligste børneværelser typisk dem, hvor der er godt knald på farverne. Har dit barn en yndlingsfarve, kan du dekorere sengen med nogle puder i denne farve eller male ét af møblerne i netop denne farve. 

Prioriter opbevaringsplads 

Mange hjem omfatter masser af ting. Og blandt børnenes mest essentielle ting er som regel både tøj, legetøj, bolde, tegneting og alle de tegninger, papkreationer og sløjdprojekter, som børnene løbende får sat sammen. I forbindelse med din indretning af børneværelset bør du derfor prioritere opbevaringsplads. Køb en seng med skuffer under. Hæng nogle hylder på væggene. Og sørg for at skabet både kan rumme beklædningsgenstande og lidt andet af hvert. 

Lav et legeområde 

Leg fylder meget for børn. Og selvom børn kan lege stort set hvor som helst, kan det være fordelagtigt, at du sørger for, at børnene har et dedikeret legeområde på deres værelse. På den måde kan børnene lege, når det passer dem. De får desuden nemmere ved at rydde op efter sig selv, og du slipper dertil for at skulle bekymre dig for meget om at falde over legoklodser og andet småtteri, når du bevæger dig i hjemmets fællesområder. 

Lav et læseområde 

Når vi er børn, er der meget, vi skal lære. Uanset om dine børn er begyndt i skole eller ej, fylder bøger sandsynligvis allerede en del i deres liv. Børneværelset kan derfor med fordel omfatte mindst én lille reol, en god stol og et bord, som barnet kan sidde ved. Og barnet kan både bruge værelsets læseområde til at øve tal og bogstaver og til at tegne, når kreativiteten melder sig. 

Hæng interaktiv vægkunst 

Som andre rum i hjemmet skal børneværelset helst have noget på væggene. Og interaktiv vægkunst har mange fordele, når det hænger på børnenes værelser. Først og fremmest er interaktiv vægkunst stimulerende, og det kan samtidig opfordre børnene til at udfolde sig kreativt og udvikle nogle evner, som de kan nyde godt af resten af livet. 
er eller billeder.
Interaktiv vægkunst har af og til også indbyggede læringsaspekter, som blandt andet kan hjælpe børnene med at blive klogere på tal, bogstaver, farver og former. 
Vægkunst af denne art tilskynder ofte gruppeaktiviteter, som kan fremme både samarbejde og generelt socialt samvær mellem børn.

Børnene kan nemlig arbejde sammen om at udforske dét, der hænger på væggen, lege og udveksle idéer, mens de gør det. 
Tilmed kan interaktiv vægkunst både være beroligende og underholde barnet i de mere kedelige stunder. 

Tænk langsigtet! 

Børn vokser. Og ikke kun i størrelsen. Hvad der virker spændende for barnet, når det lige er fyldt 5 år, virker ofte håbløst tamt, når barnet er 10. Derfor bør du overveje, om du i forbindelse med din indretning af barnets værelse kan tænke langsigtet og indrette, så elementerne ikke går af mode om seks måneder. Dette kan du gøre på flere måder. 
Skal væggene prydes med tapet, bør tapetet ikke være alt for pjattet.

Så risikerer du nemlig, at barnet lige pludselig vokser fra motiverne og ikke længere føler sig tilpas på sit værelse. 
Når du køber barnets første rigtige seng, bør sengen helst ikke være så lille, at barnet ikke længere kan være der efter at være vokset 5 centimeter.

Og dit indkøb af møbler bør også bære præg af din viden om, at barnet hele tiden bliver større og mere modent. Indret værelset med kvalitetsmøbler, som barnet muligvis også kan bruge som teenager eller endda i løbet af voksenlivet. Brandet Audo Copenhagen specialiserer blandt andet i smukke kvalitetslamper, som vil klæde ethvert værelse i langt de fleste hjem. Lamperne vil både pynte på børneværelset og gøre det langt nemmere for børnene at se, hvad de laver, når de giver sig i kast med de mange aktiviteter, der karakteriserer barndommen. 

ByBæresele.dk

4 gode tips til dig der skal rejse med børn

Er det tid til første rejse børnene, eller har du været ude at rejse før, men det blev ikke den store succes? Så skal du måske læse med her. For der vil komme nogle tips til dig, der skal rejse med dine børn.

En rejse med børn behøver ikke nødvendigvis at være mere kompliceret, end man gør det til. Der er dog nogle ting, der kan være gode at tænke over, så man får den bedst tænkelige oplevelse for hele familien.

En ferie med børn er nemlig ikke det samme, som når vi tager på ferie os voksne sammen. I hvert fald ikke hvis man vil have, at alle parter får en god tur. Og det skal da helst være en god ferie for alle.

Børn har andre interesser, og de skal underholdes med andre ting. Du får nok ikke de mindste til at ligge og solbade ved poolen hele dagen. Og det er måske heller ikke alle børn, der synes, at en tur rundt på sightseeing er det mest spændende.

Ferien behøver dog heller ikke kun handle om, hvad børnene synes er spændende. Der skal være noget til alle. Så lad os kigge på, hvordan man sørger for den bedst mulige ferie for alle.

Vælg en destination, der er børnevenlig

Først og fremmest så er det en god ide at finde en lokation, der er børnevenlig. En børnevenlig destination kan betyde mange ting, det handler jo i bund og grund om, hvad I godt kan lide at lave sammen som familie, eller hvad børnene underholder sig bedst med. En ferie er dog også en ferie, og skal måske byde på andre oplevelser end hvad børnene er vant.

All inclusive hoteller er som regel meget børnevenlige. Der er naturligvis nogle af dem, der er mere børnevenlige end andre. Det skal man huske at tjekke op på, inden man booker. Ofte vil et all inclusive hotel byde på underholdning til børnene. Og hvis man vælger nogle, der har et stort børnevenligt poolområde, så er der gode muligheder for afslapning til de voksne også.

Som regel er der også mange andre familier med børn disse steder, og børn er heldigvis gode til at finde hinanden på ferie. Så et all inclusive opholdt er aldrig en dårlig ide.

Selve destinationen er heller ikke dårlig at tænke over. Der er flere steder som har familier for øje, og derfor vil mange hoteller have flere ting til børnene disse steder end andre destinationer.

Spanien har mange gode steder at tage hen. Mallorca eller Tenerife er et godt bud, og så er Gran Canaria meget børnevenligt. Der er også flere steder i Grækenland og Italien, som også tager sig godt af familier.

Hvis dig og din familie er mere til atypiske ferier, når man tænker på ferier med børn. Måske kan I lide at vandre eller cykle rundt, så kan man jo vælge nogle steder, som er gode til dette.

Alle de samme destinationer har sikkert muligheder for disse ting, men hvis det er cyklen, så vælg efter et land, der er cykelvenligt. Der er ikke mange lande, der har de samme cykelstier som i Danmark. Derfor vær lidt ekstra opmærksom her.

Andre gode destinationer til lidt atypiske ferier med gode vandreture kan være Frankrig, i Alpe-området, eller Schweiz for den sags skyld.

Tænk over hvad I gerne vil som familie, og så vælg derudfra.

Man mister ikke noget som voksen, hvis man vælger et børnevenligt sted. Børn, der er underholdt, giver nemlig ofte en mere afslappet ferie til de voksne.

Skaf en rejsevenlig klapvogn

En god klapvogn til de små kan være uundværlig. Her er det en god ide at tænke på en klapvogn, der fylder så lidt som muligt, så den er nem at transportere. Der er sikkert meget bagage med, og det hele skal jo gerne kunne være i en lejet bil for eksempel.

Hvis det unge barn er vant til at sove i klapvogn eller barnevogn, så kan man jo altid tage denne med, hvis den er rejsevenlig. De fleste flyselskaber sørger også for, at I kan tage dem gratis med i flyet. Men husk at tjekke op på politiken ved jeres flyselskab, så I ikke får en dårlig overraskelse på rejsedagen.

En rejsevenlig klapvogn er også rigtig god til en bilferie, og her er det måske endnu mere vigtigt, at det er en model, der ikke fylder meget. Dermed er der mere plads i bilen, og den lille tager ikke skade af, at det er en anden klapvogn, som det sover I i en enkelt uge eller to. Hvis den, I allerede har, er for stor en model.

En god bæresele er uundværlig til de små børn

En god bæresele er også uundværlig til de små. Hvis I skal på sightseeing, fordi det er noget I godt kan lide, så kan nogle steder være mindre klapvognsvenlige end andre. Derfor kan det være virkelig rart med en god bæresele, så man ikke skal tænke over at bære barnet rundt hele tiden, hvis det nu bliver træt eller ikke kan gå selv endnu. 

Sørg for massere af underholdning til flyrejsen eller køreturen

Underholdning til børnene under rejsen til destinationen er vigtig. Er det okay, at børnene ser noget på en skærm eller spiller et spil på en iPad eller telefon? Så lad dem endelig gøre dette, så meget de har lyst. Det er trods alt en kortere tidsperiode.

Ellers lær nogle rejselege, I kan lege sammen. Eller tag nogle bøger og lignende med. Det kan også være I har et godt spil, som kan underholde børnene I længere tid af gangen.

Underholdning til rejsen er både for børnene, men også for jer, for børn, der keder sig, er aldrig sjove at rejse med. Det gør nemlig rejsen længere. Det vil det i hvert fald føles som om.

 

ByBæresele.dk

Tag på miniferie med børnene – 5 grunde til at hele familien vil elske det

Hverdagen er vigtig for alle familier, og der er bestemt mange gode ting at sige om hverdagens rutiner. Det er der alle de små, skøre øjeblikke sker, men hverdagen kan også være meget travl – nogle gange så travl, at man ikke lige føler, at der altid er tid til at komme i dybden med alle familiemedlemmers liv. Derfor er det også på sin plads, at man en gang imellem sætter tid af i kalenderen til at tage på en skøn miniferie, hvor alle i familien er med. Det vil kun gaven familiens trivsel og sammenhold.

Der er mange skønne måder at tage på miniferie med børn på, og så er der heller ingen tvivl om, at alle i familien vil synes, at det er skønt at være afsted på sådan en lille ferie væk fra hverdagen. Se hvorfor alle i familien vil elske det herunder.

Den travle hverdag giver ikke altid tid til det hele

Som tidligere nævnt er hverdagen og det, der sker i hverdagen, meget vigtigt for alle familier. Det er nemlig det, der fylder mest – nemlig skole, arbejde, venner på besøg, forberedelser af madpakker, hyggelige snakke under aftensmaden, dumme skænderier, tøjvask og mange flere ting, som de fleste familier nok kender til i den hektiske hverdag.

Men selvom mange af familiens store øjeblikke opstår i hverdagen, så er det også nogle gange vigtigt at trække stikket, så man kan nyde hinandens selskab uden alle de praktiske ting, som jo nogle gange kan føles som forstyrrelser. For selvom man ville ønske, at man kunne sidde ved aftensmaden i timevis og snakke, så er der en opvask, der skal klares, lektier, der skal laves og arbejde, der skal forberedes til den næste dag.

Så nogle gange kan man stå med en følelse af, at man ikke altid har tid til de store snakke, som ikke behøver at blive stoppet på grund af noget praktisk.

Kvalitetstid med dem, man elsker allermest

Så lige præcis når man er en børnefamilie, der befinder sig i den travle hverdag, kan det være næsten nødvendigt, at alle i familien trækker stikket og tager på en lille ferie sammen, hvor det slet ikke handler om praktiske ting, men hvor det udelukkende handler om at bruge tid med hinanden.

Når man er afsted på en miniferie, skal der nemlig hverken tænkes på skole, arbejde eller huslige pligter. Det eneste, man skal tænke på, er, hvad det næste måltid skal være og måske hvilket spil, man skal spille som det næste. Det giver altså mulighed for kvalitetstid på en helt anden måde, end man måske er vant til derhjemme, fordi der ikke er noget praktisk, der distraherer.

Derfor vil alle i familien også sætte stor pris på den slags miniferier, fordi man får mulighed for rigtig at være sammen og mærke hinanden. Det gør man selvfølgelig også i hverdagen, men det er bare på en mere intens og bekymringsfri måde, når man er på ferie sammen.

Nye oplevelser sammen

Det giver sig selv, at man på sådan en miniferie, hvor hele familien er med, får en masse dejlig kvalitetstid sammen, men det er faktisk også noget, som grundlæggende styrker sammenholdet i familien, fordi man netop får nogle nye oplevelser sammen.

Nogle gange vil den her miniferie måske bare være en forlænget weekend i et sommerhus, hvor man bare slapper af derhjemme, men det kan også være mange andre ting, som man måske ikke har prøvet før. Det kan eksempelvis være, at man flyver til en storby i et andet land, eller at man får en form for action oplevelse, mens man er afsted.

Alle disse nye oplevelser er i hvert fald fantastiske at opleve sammen som familie, da det giver en masse nye ting, man kan snakke om i fremtiden og have det sjovt med. Man kommer bare endnu tættere på hinanden ved at opleve alle mulige nye ting sammen.

Alle elsker at få fri fra skole og arbejde

Så er det selvfølgelig også værd at nævne, at det nok er de færreste, som direkte skal presses med på sådan en miniferie. For selvom man måske har en sur teenager eller et barn, der hellere vil lege med sine venner, så er det alligevel de færreste børn, unge og voksne, som ikke synes det er skønt med et par fridage fra både skole, arbejde og de sure pligter derhjemme.

Så hvis man nu arrangerer en lille tur, som gør, at man måske får fri både fredag og mandag fra skole, arbejde og den slags, så er det også med stor sandsynlighed alle i familien, som har ekstra stor lyst til at komme med.

For selvom man som tidligere nævnt har nogle børn, der måske ikke altid viser deres glæde for at bruge tid med familien, fordi det måske lige er lidt mere spændende med venner og den slags, så er de for de fleste altid et hit, når man endelig er afsted og lige bliver mindet om, hvor sjovt, hyggeligt og vigtigt det faktisk er at bruge noget ekstra tid sammen med sin familie – tid, der ikke kun indebærer korte snakke over bordet til aftensmad, men hvor man får mulighed for at komme i dybden med alt det, der sker i livet for tiden.

Og det gælder både børn og voksne.

Vælg den rigtige miniferie for familien

Nu kan der altså ikke være nogen tvivl om, at alle i familien med sikkerhed vil synes, at det er et hit at komme afsted på en miniferien, hvor hele familien er med. Så er der faktisk ikke andet tilbage end at finde den helt rette måde at være afsted på. For mange familier skal der ikke mere til end bare at leje et sommerhus eller feriehus, hvor der måske er pool eller lignende.

Det vigtigste er egentlig bare, at man vælger en måde at være afsted på, hvor alle er tilfredse og føler, at der er noget for dem. Men i de fleste familier vil det faktisk være nok, at alle bare er samlet, og så skal man nok finde på noget at lave og hygge sig med.

Indhold